BOJARIN
I forbindelse med beretningen om vore krydsere vil det veere naturligt at folge denne op med en kort omtale af endnu en krydser, der er blevet bygget i Danmark, og som gennem sin konstruktion og tilblivelse har en vis tilknytning til Orlogsva:rftet og krydseren HEIMDAL.
Barmeister & Wain — indtil maj 1865 Baumgarten & Burmeister — har som bekendt gennem den sidste halvdel af forrige arhundrede haft en пагг forbindelse med Orlogs-va^rftet og den danske marine — vaesentligst vel ved at bygge maskiner og kedler til langt de fleste af periodens storre danske orlogsskibe, som det Ы. a. vil va^re fremgaet af den foranstaende omtale af vore krydsere, men ogsa ved bygningen af en del skruekanonbade og troppetransportbade i arene 1858 til 1864 og vor forste minekran i 1870 samt kongeskibet DANNEBROG i 1879, ved bojning og tilpas-ning af panserplader til nogle af vore forste panserskibe og ved kort for krigen 1864 — dels pa eget initiativ og dels pa Marineministeriets opfordring — at udarbejde forskellige projekter til panserskibe (92 b).
Men Burmeister & Wain har tillige bygget skibe til den russiske marine.
Det begyndte — hvad der vel i almindelighed er mindre kendt — med bygningen af den 1400 tons kanonbad MAND-SCHUR i 1886 (93), og fortsatte — hvad der sikkert er bedre kendt — med kejseryachten STANDART i 1895 (94).
Med disse to skibe — og da vel navnlig den meget smukke kejseryacht — som baggrund og i forbindelse med Enke-

Krydseren BOJARIN    177
kejscrinde Dagmars indflydelse file В & W i slutningen af 1890'erne af det russiske marineministerium overdraget byg-ningen af en moderne krydser.
Administrerende direktor for В & W var fra 1895 kom-mandor К. С J. Nielsen, der fra 1883 til 1895 havde va^ret direktor for Skibbygning og Maskinvassen ved Orlogsvarf-tet, hvor han havde ledet bygningen af panserskibet IVER HVITFELDT og krydserne VALKYRIEN, HEKLA, GEI- . SER og HEIMDAL samt forskellige mindre skibe.
Takket vsere sin tidligere forbindelse med Orlogsvaerftet opnaede han at fa god assistance af personellet pa vaerftets konstruktionskontor — dels med beregninger og tegnear-bejde og dels ved modelforsog til bestemmelse af krydserens maskinkraft.
Under forarbejderne til bygningen af panserskibet HER-LUF TROLLE havde man i august 1896 bestemt heste-kraftsforholdet ved hja^lp af en sammenligningsmetode. Som sammenligningsskib anvendtes IVER HVITFELDT, hvis hestekrafter svarende til de forskellige hastigheder var kendt fra de med dette skib afholdte prover (95).
В & W fik nu Marineministericts tilladelse til at lade afholde en lignende prove med modeller af krydseren HEIMDAL og den projekterede krydser BOJARIN. Model-lerne der brugtes ved denne prove, var ligesom modellerne fra den tidligere bygget af Orlogsvarftets Modelkammer.
Resultatet blev, at der til opnaelse af den kontraktma^s-sige fart pa 22 knob, udknevedes en hestekraft pa 10.400. For en sikkerheds skyld konstruerede В & W et maskineri pa 11 500 IHK — og med dette opnaedes ved fartproverne en hastighed pa 22,5 knob.
BOJARIN, der var klassificeret som Krydser af 2. Rang, var  pa  3200   tons  med   dimensionerne   108,2x12,5x5   m.
Billedtekst til  modstaeiidc side:
Sl.-ebeforsog   i   Snedfcergraven   ud   for   Badcva-rftet   1899   med   skrogmodcller   af
krydseren   HEIMDAL   og   den   af   Burmeister   &    Wain   projekterede   russiske
i-Kiic..r  nntARirs;



Armeringen bestod af 6 stk. 12 cm HK — for og agter samt i to reder pa hver side — og 8 stk. 47 mm PK samt 3 over-vands torpedoapparater — et agter og et i hver bredside. Dcekket havde 50 og kommandotarnet 75 mm stalpanser, og midtskibs var skibssiden beskyttet af 50 mm stalplader. Be-satningen var pa 315 mand.
Kollagningen 1900 overvseredes af Enkekejserinde Dag-mar, sosastningen fandt sted aret efter og i 1902 afleveredes BOJARIN. Kort efter sin kommandohejsning blev krydseren under den optraskkende konflikt med Japan sendt til 0st-asien, hvor den ankom til Port Arthur i juni 1903.
Efter det japanske torpedoangreb pa den udfor Port Ar¬thur opankrede russiske eskadre natten mellem den 8. og 9. februar 1904 blev BOJARIN tidligt om morgenen sendt ud for at rekognoscere. Kort efter kom krydseren tilbage med melding om, at stzerke fjendtlige stridskrasfter var i sigte.
Det lykkedes de ubeskadigede skibe, der havde sat dam¬pen op, at lobe ud trods en kollision mellem to af slag-skibene, og det kom til en kortvarig og uafgjort faagtning mellem de to hovedstyrker.
Da man nu ventede en japansk landgang i Talienwan-bugten lige est for Port Arthur, blev der udlagt miner i bugten. Herunder lob mineskibet JENISEJ den 11. februar pa en af sine egne miner og gik ned, og da man mente, at JENISEJ var blevet sanket af japanske torpedobade, blev BOJARIN og fire jagere sendt ud for at rekognoscere. Her¬under lob ogsa krydseren pa en mine og fik et alvorligt havari.
Da chefen frygtede, at hans skib skulle synke, beordredc han hele besstningen i fartojeme.
BOJARIN var imidlertid solidt bygget — den sank ikke, men holdt sig flydende og drev herrelos om, til den forst nogle dage senere under en stormende kuling gik pa land og blev vrag.